Værtsby | Paris, Frankrig |
---|---|
Deltagende lande | 44 |
Deltagende atleter | 3.089 (2.954 mænd, 135 kvinder) |
Discipliner | 126 i 17 sportsgrene |
Åbnings- ceremoni | 4. maj |
Afslutnings- ceremoni | 27. juli |
Officielt åbnet af | Præsident Gaston Doumergue |
Atletløfte | Géo André |
Stadion | Stade Olympique Yves-du-Manoir |
Sommer-OL 1924 (det officielle navn Den VIII Olympiades Lege) blev afholdt i Paris for anden gang – første gang var i 1900.
Endnu en gang kunne man ikke finde ud af, hvor legene skulle afholdes. Amsterdam var på programmet som værtsby, men Baron de Coubertin insisterede på at give Paris endnu en chance for at afholde et succesrigt OL.
Tyskland fik stadig ikke lov til at være med, men de fire andre lande, der blev udelukket i 1920, var tilbage. Tilskuerne så den første sorte atlet vinde en guldmedalje – William DeHart Hubbard (USA) sejrede i længdespring.
Paavo Nurmi fortsatte, hvor han slap i Antwerpen, og vandt fem guldmedaljer. OL 1924 blev de sidste lege, hvor levende dyr blev brugt som skydeskive. Levende duer havde været på skydeprogrammet i 1900 og i 1924 kunne man vinde guld ved at skyde efter løbende dådyr.
danske vandt medaljer i boksning, cykling, sejlsport, military og skydning. Det var specielt, at Danmark vandt hele to fægtningsmedaljer. Guld til Ellen Osiier og sølv til Grete Heckscher. Niels H.D. Larsen fra Otterup tog bronze i 600 m fri riffel med 93 p.