Sosti (dansk) eller Wassersleben (tysk) er en lille forstad til Flensborg i det nordligste Tyskland, der ligger direkte ved Flensborg Fjord. Byen ligger ved den dansk-tyske grænse (ved Skomagerhus) og hører under Harreslev Kommune (Harrislee).
I 1871 kom landsbyen under Nyhus Kommune, 1938 blev den sammen med Kobbermølle indlemmet i Harreslev. Før 1920 tilhørte Sosti Bov Sogn[1].
Bebyggelsen er præget af mondæne lejlighedskomplekser med smuk udsigt over fjorden. Det er kun få hundred meter til nabobyen Kobbermølle.
Ved Skomagerhus begynder vandrestien Gendarmstien, der går gennem Kollund Skov.