SpaceX | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Privatejet |
Branche | Rumfart |
Grundlagt | 2002 |
Hovedsæde | Hawthorne, Californien, USA |
Nøglepersoner | Elon Musk |
Produkter | Raketter |
Regnskab | |
Omsætning | ukendt |
Organisation | |
Antal ansatte | 5000+ |
Eksterne henvisninger | |
spacex.com | |
OpenCorporates | us_de/3500808 |
Space Exploration Technologies Corporation (SpaceX) er en rumfartsvirksomhed hvis erklærede mål er at reducere prisen på at opsende laster til rummet med en faktor 10 og ønsker i sidste ende at skabe en koloni på Mars. Hovedsædet ligger i Hawthorne, Californien, USA
SpaceX har udviklet en familie af delvist genbrugelige to-trins raketter, Falcon 9 og Falcon Heavy, der benytter en blanding af RP-1 og flydende ilt som drivstof. De genanvendelige førstetrin lander enten ude på havet på droneskibene “Of course i still love you” eller “Just read the instructions” eller hvis der er nok brændstof, på Landing zone 1 & 2 på Cape Caneveral , hvilket lykkedes første gang 21 december 2015, hvor Falcon 9 landede på LZ 1. Første gang det lykkedes at lande på et droneskib var den 8 april 2016 på droneskibet "Of Course I Still Love You" i Atlanterhavet.[1]
SpaceX udvikler også den ubemandede rumkapsel Dragon. Den 25. maj 2012 koblede en Dragon-kapsel sig til den Internationale Rumstation (ISS), for at teste systemet. Afprøvningen gik så godt, at NASA betalte SpaceX for at sende forsyninger op til rumstationen d. 8. oktober 2012. I modsætning til de andre forsyningsfartøjer; (Progress, ATV og HTV) er Dragon udstyret med et varmeskjold, så det kan genbruges. SpaceX er derudover i gang med at udvikle den næste generation af Dragon kapslen (Dragon 2), der blev testet for første gang i januar 2018, og sende amerikanske astronauter til ISS for første gang siden rumfærgen[2]. Dette mål blev opnået d. 30. maj 2020, hvor astronauterne Doug Hurley og Robert ''Bob'' Behnken blev opsendt til ISS fra Cape Canaveral, Florida.[3]
SpaceX er i gang med at udvikle raketten Starship, som bliver fuldt genanvendelig og planlægges at skulle bruges til en lang række rummissioner blandt andet til månen og Mars. Ved sin første flyvetest i april 2023 blev Starship den største og kraftigste raket der nogensinde er affyret. Ved sin femte flyvetest i oktober 2024 "greb" de raketboosteren i luften med affyringstårnet så den kan genbruges.[4]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet DR