Spider-Man | ||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||||||||
|
Spider-Man eller Spiderman (Edderkoppen/bogst. "Edderkoppemanden") er en tegneserie-figur skabt af Stan Lee og Steve Ditko og er i dag en af verdens top-tre mest populære tegneseriehelte (baseret på undersøgelser foretaget af Discovery Channel). Figuren optrådte første gang i tegneserien Amazing Fantasy #15 i august 1962. Spider-Man indgår i superhelte-universet fra det amerikanske forlag Marvel Comics, og har på dansk tidligere været udgivet under navnet Edderkoppen, men siden 1999 er Marvels serier i Danmark blevet udgivet med de amerikanske navne.
Spider-Mans civile navn er Peter Parker; en ung mand, der som teenager blev bidt af en radioaktiv edderkop, og dermed opnåede overmenneskelig styrke og evnen til at klatre på vægge og andre overflader. Som hjælpemiddel opfandt han to netskydere og patroner fyldt med netvæske, en slags syntetisk edderkoppespind, han selv havde opfundet, og som udvider sig i kontakt med luften. Han brugte disse ting både som transportmiddel, da de gjorde ham i stand til at svinge sig mellem høje bygninger, og som våben, da han kunne spinde sine fjender ind.
Fra starten tog Peter Parker ikke sine kræfter alvorligt, men da han undlod at stoppe en tyv, der siden slår hans onkel Ben ihjel, bliver hans samvittighed den drivkraft, der gør, at han bruger sine kræfter i det godes tjeneste – under onkel Bens motto: "Med store kræfter følger et stort ansvar".
Spider-Man er også blevet både animeret og filmatiseret flere gange.