Srebrenica og Žepas fald | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Krigen i Bosnien-Hercegovina | |||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Republika Srpska Edderkoppekommandoen | Bosnien-Hercegovina Holland |
||||||
Ledere | |||||||
Ratko Mladić Radislav Krstić Milorad Pelemiš[1][2] Dražen Erdemović | Naser Orić (Srebrenica) Avdo Palić (Žepa) Ton Karremans |
||||||
Styrke | |||||||
6 juli 3.000 (Srebrenica), 6.000 (reserver i Zvornik, Bratunac nær Srebrenica), 750 (Žepa) | 5.500-6.200 (Srebrenica) 1.500 (Žepa) 370 fredsbevarende styrker og 2 F-16 |
||||||
Tab | |||||||
300 dræbte eller sårede | 2.000- dræbte 35.632 flygtninge (Srebrenica, Žepa→Tuzla, Kladanj) 100-200[kilde mangler] evakueret de sårede (Žepa→Sarajevo) 800 flygtninge (→Serbia)[3][4] 750[5] og 1.500 tilfangetagne (Srebrenica og Žepa) |
Srebrenica-massakren er et folkedrab, der fandt sted i juli 1995 under krigen i Bosnien-Hercegovina, hvor over 8.000 bosniske muslimske drenge og mænd i byen Srebrenica blev myrdet af den bosnisk-serbiske hær anført af general og hærchef Ratko Mladić. Formålet var tilsyneladende etnisk udrensning.
Massakren betragtes som det største drab på en befolkningsgruppe i Europa siden 2. verdenskrig.
Efter krigen er mange soldater og officerer blevet tiltalt ved Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. De anklagede er blevet tiltalt for krigsforbrydelser, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden m.m.
Der er stadig mange uidentificerede lig, som ikke er blevet begravet, ligesom flere dukker op i massegrave i Bosnien.
En appeldomstolsafgørelse i sagen Anklagemyndigheden v. Krstić har fastslået, at der fandt en massakre sted, der kan betegnes som folkedrab. Den ledende officer, Hærchef Ratko Mladic, blev endelig arresteret i Bosnien torsdag den 26. maj 2011. Han levede i mange år under jorden i Serbien under beskyttelse af sine tilhængere eller sågar endda af dele af det serbiske militær.