For øen, se Saint Vincent. |
St. Vincent | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | St. Vincent |
Født | Anne Erin Clark 28. september 1982 (42 år) Tulsa, Oklahoma, USA |
Statsborger | USA |
Bopæl | Dallas |
Partner | Cara Delevingne (2015-2016) |
Sprog | Engelsk |
Genre | Art rock, avantgarde musik, barokpop med flere |
Beskæftigelse | Multiinstrumentalist, sanger, filminstruktør, komponist, singer-songwriter, pladeartist, musiker, guitarist |
Medlem af | The Polyphonic Spree |
Pladeselskab | Beggars Banquet Records, 4AD |
Påvirket af | Billie Holiday |
Instrumenter | |
Vokal, basguitar, keyboard, guitar | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
St. Vincents hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Anne Erin "Annie" Clark (født 28. september 1982), kendt som St. Vincent, er en amerikansk singer-songwriter og multiinstrumentalist. Hendes guitarspilleteknik er blevet rost for en melodisk stil samt brug af forvrængning, og hun er i flere tidsskrifter regnet blandt de bedste guitarister i tiden efter år 2000.[1][2] Rolling Stone placerede hende som den 26. bedste guitarist i den rytmiske musiks historie.[3]
Efter at have studeret tre år på Berklee College of Music indledte hun sin karriere som medlem af gruppen The Polyphonic Spree. Hun var også medlem af Sufjan Stevens' turneorkester, inden hun i 2006 skabte sit eget orkester.
I 2007 udgav hun sit debutalbum, Marry Me, der blev begyndelsen på en lang række af album. I 2012 udgav hun albummet Love This Giant, som hun lavede i et musikalsk samarbejde med David Byrne fra Talking Heads. Hendes fjerde studiealbum, St. Vincent fra 2014, fik en flot modtagelse og blev udnævnt til årets album af flere medier som NME og The Guardian. Hendes seneste album All Born Screaming fra 2024 har hun selv produceret.
St. Vincent har også samarbejdet med andre musikere. Således producerede hun Slater-Kinneys album The Center Won't Hold fra 2019 og hun var med til at skrive Taylor Swifts single "Cruel Summer", der nåede førstepladsen på Billboard Hot 100. Hun har desuden instrueret et segment i filmen XX samt produceret, skrevet og spillet hovedrollen i filmen The Nowhere Inn fra 2020.