Stavreshoved er den sydøstlige halvø af Hindsholm på Nordøstfyn i Kerteminde Kommune. Langs den 8 kilometer lange kyst rundt om Stavreshoved øst for Hverringe Gods blev i alt 330 hektar landbrugsjord, skov og uopdyrkede arealer (moser og enge) fredet i 1955 [1]
Landbrugsjorderne brydes af stendiger, læhegn og enlige træer eller trægrupper. Staveskov ved pynten er stort set kun løvskov. Ud til kysten ved Romsø Sund ligger Langemosen, der er interessant for dens fugle- og planteliv. Umiddelbart vest for fredningen ligger herregården Hverringe omgivet af brede voldgrave.
Området blev fredet frivilligt i 1955 af ejeren af Hverringe, og kan besøges på i bil, på cykel eller til fods, ad vejen fra herregården Hverringe til Stavre. Der er stier fra P-pladser ved Bøgebjerg Strand og Mølleskov som giver adgang til stranden.
De nordøstlige af området er en del af Natura 2000-område nr. 109 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø.