Stealthing

     Områder, hvor en domstol har sidestillet stealthing med voldtægt eller seksuelt overgreb      Områder, hvor stealthing er forbudt

Stealthing er et seksuelt overgreb, hvor en person under et samleje med kondom fjerner kondomet, uden at sexpartneren opdager det, og dermed heller ikke har givet samtykke til fjernelsen.[1] Fænomenet kan også dække over, at en person bevidst ødelægger kondomet uden partnerens vidende.[2]

Stealthing kan medføre uønsket graviditet for kvinden eller uønsket faderskab for manden og kan uanset køn medføre kønssygdomme og andre seksuelt overførte sygdomme som hiv/aids, klamydia, gonorré, kønsvorter og syfilis.[2][3]

Stealthing er strafbart i nogle lande. I Danmark meddelte regeringen i februar 2025, at den planlagde at fremlægge et lovforslag, der også ville gøre fænomenet strafbart i Danmark.

  1. ^ Stealthing / fjernelse af kondom uden samtykke. Sexlinien.dk, besøgt 17. februar 2025.
  2. ^ a b Det skal kunne straffes at tage kondomet af uden samtykke, siger regeringen. Nyhed på dr.dk 3. februar 2025.
  3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet pol

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne