Stieg Larsson Svensk litteratur 1991–2004 | |
---|---|
Født | Karl Stig-Erland Larsson 15. august 1954 Skelleftehamn i Västerbottens län, Sverige |
Død | 9. november 2004 (50 år) Stockholm, Sverige |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Högalids kolumbarium |
Nationalitet | Svensk |
Søskende | Joakim Larsson |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Partner | Eva Gabrielsson |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Redaktør, journalist, manuskriptforfatter, forfatter |
Kendte værker | Millennium-trilogien |
Genre | Kriminalromaner |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Årets forfatter (2007), Macavity Awards (2009), Svenska Deckarakademin, Glasnøglen (2008), Bedste svenske kriminalroman (2006) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Stieg Larssons hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Stieg Larsson (født Karl Stig-Erland Larsson 15. august 1954 i Skelleftehamn i Västerbottens län, død 9. november 2004 i Stockholm) var en svensk journalist, forfatter og kommunist. Larsson var frem til sin død chefredaktør på avisen Expo.
Stieg Larsson er mest kendt for at have skrevet Millennium-trilogien. Larsson nåede at færdigskrive tre kriminalromaner om makkerparret Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bøgerne har efter hans død toppet diverse bestsellerlister og vundet adskillige priser. Stieg Larsson havde oprindeligt skrevet kontrakt med Forlaget Modtryk om at skrive 10 bøger i serien, men døde af hjertestop, før den første bog i serien, Mænd der hader kvinder, udkom i 2005. Larssons familie kom i arvestrid om rettighederne til en kladde til den fjerde bog i serien, der endnu ikke er navngivet. I juli 2010 blev Larsson den første forfatter, der solgte over 1 million Kindle bøger.[1]