"Stjernefart" er en sang af den danske gruppe Shu-bi-dua og er fra deres syvende album, Shu-bi-dua 7. Melodi og tekst er skrevet af bandet selv, og sangen handler om døden og det evige liv. Dette høres allerede i sangens indledning: "Når dit hjerteslag, bliver væk en dag, er det så forbi? Gu' det ej fordi, der er meget mer' mellem himmel og jord".[1] Musikken er halv-akustisk med guitarer samt et horn- og blæserarrangement. Nummeret udkom sammen med 7'eren den 1. december 1980 og som single sammen med Midsommersangen i 1981.
- ^ Michael Bundesens stjernefart. musikbrevkassen.dk