Storofsen (af ofse = voldsomhed[1]) er navnet på oversvømmelserne, som ramte store dele af indlandet i det sydlige Norge fra 20. til 24. juli 1789. Uvejret udløste utallige jordskred, så katastrofen blev også kaldt skriusommaren (= skredsommeren). [2] Det økonomiske skadeomfang blev anslået til 563.500 rigsdaler. [3]
Oversvømmelserne skyldtes sen snesmeltning, regnvejr og stærk varme, også i fjeldet. Der skete ulykker i Nordmøre, Gauldalen, Østerdalen, Romerike, Gudbrandsdalen, Valdres, Numedal og Sandsvær. De største skader skete i Gudbrandsdalen, i Vågå og Fron. 72 mennesker omkom, hvoraf 61 fra Gudbrandsdalen. 1.523 landbrug fik nedsat skat som følge af skader.
Gudbrandsdalslågen fyldte hele dalbunden. Mjøsa blev næsten helt dækket af træer, affald og druknede husdyr, og det tog to år, før indsøen var ren igen. De to dage, oversvømmelserne var værst, var vandstanden op til syv meter over det normale. Befolkningen fik kun begrænset hjælp af myndighederne pga. dårlig information om katastrofen. Mere end 3.000 huse blev raseret. Store arealer var ødelagt for mange år frem i tid, og flere bønder fra Gudbrandsdalen og Østerdalen udvandrede til Målselvdalen i Troms. [1] Denne indvandring af folk fra Østlandet præger den dag i dag dialekten i Troms. [4]