Strejke | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Propagandafilm, stumfilm |
Instrueret af | Sergej Eisenstein |
Manuskript af | Ilja Kravtjunovskij, Grigorij Aleksandrov, Valerian Pletnev, Sergej Eisenstein |
Medvirkende | Maxim Strauch, Aleksandr Pavlovitj Antonov, Grigorij Aleksandrov |
Fotografering | Eduard Tisse |
Klip | Sergej Eisenstein |
Musik af | Sergej Prokofjev |
Distributør | Goskino |
Udgivelsesdato | 28. april 1925 (Sovjetunionen) |
Længde | 82 min. |
Oprindelsesland | Sovjetunionen |
Sprog | Russisk |
Fortsættes i | Panserkrydseren Potemkin |
Links | |
på IMDb | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Strejke (russisk: Стачка, translit.: Statjka) er en sovjetisk dramafilm fra 1925 instrueret af Sergej Eisenstein.[1][2]
Filmen Strejke er en del af en planlagt serie i syv dele med titlen "På vej mod proletariatets diktatur" og var et fælles samarbejde mellem Teater Proletkult (Театры Пролеткульта, som Eisenstein var direktør for) og filmstudiet Goskino. Som Eisensteins første spillefilm i fuld længde markerede den hans overgang fra teater til biograf. Hans næste film Panserkrydseren Potemkin var en del af den planlagte filmserie.
Filmen er i seks dele og skildrer en strejke i 1903 på en fabrik i det før-revolutionære Rusland og den efterfølgende undertrykkelse af arbejderne. Filmen er bedst kendt for en sekvens mod klimakset, hvor den voldelige nedkæmpelse af strejken illustreres med krydsklipning med en okse, der slagtes. Lignende dyremetaforer bruges gennem hele filmen til at beskrive forskellige individer.
Ved udgivelsen fik Strejke ros fra kritikere, men mange publikummer var forvirrede over dens excentriske stil. Den blev oprindelig kun eksporteret til visning i Tyskland og Østrig, men blev i 1950'erne og 1960'erne "genopdaget" af et vestligt publikum. Den fik dansk biografpremiere i København i Vester Vov Vov den 24. august 1979.[3] Filmen anses i dag som et af Eisensteins mere tilgængelige værker og en stor inspirationskilde for mange af hans samtidige.