Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Der er sket ting i sagen. Tvivlsomt om det er rimeligt at benytte den valgte infoboks |
Sture Bergwall | |
---|---|
![]() 23. september 2016 | |
Personlig information | |
Født | Sture Ragnar Bergwall ![]() 26. april 1950 (74 år) ![]() Falun, Sverige ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kriminel ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sture Ragnar Bergwall (en overgang kendt som Thomas Quick, et navn han bar fra 1992[1]–2002)[2], født 26. april 1950 i Källviken i Falun, er en svensk mand som blev dømt for et stort antal mord uden nogle vidner eller tekniske beviser der forbandt ham direkte til forbrydelserne. Han tilstod tredive mord der skulle være begået i Sverige, Norge, Danmark og Finland mellem 1964 og 1993, og blev dømt for de otte af dem. Siden 2013 har han dog været frikendt for samtlige.[3] Bergwall er tidligere blevet anklaget for andre grove forbrydelser såsom groft tyveri og forsøg på drab og har været under psykiatrisk behandling fra teenage-alderen.
I en dokumentarfilm af Hannes Råstam som blev sendt i Sveriges Television i december 2008, trak Bergwall alle sine tilståelser om mord tilbage.[4][5] I 2009 blev der første gang indsendt en renselserklæring for et af mordene (Yenon Levi)[6] og en ny gennemgang af sagen blev bevilget efter beslutning fra Svea hovrätt samme år.[7] Hovedanklageren Björn Ericson modsatte sig ikke at sagen skulle tages op på ny.[8] men Christer van der Kwast anså at Ericson har draget fejlslutninger.[9] Chefanklageren Eba Finné besluttede i 2010 at nedlægge retsforfølgelsen[10] og frikendelsesdommen kom samme år; dette var på anmodning af Bergwall, uden at udfaldet skulle prøves ved retten.[11] Siden det er han frikendt for ansvar i forhold til alle andre mord han tidligere er dømt for, samtlige uden at retten har prøvet substansen. Dette gælder for mordene på Therese Johannesen, Johan Asplund,[12] Trine Jensen, Gry Storvik[13] samt parret Marinus og Janni Stegehuis.[14] Den sidste anklage mod Bergwall, for det påståede mord på Charles Zelmanovits, blev frafaldet i 2013[15] og han blev frikendt senere. Den sidste frikendende dom trådte i kraft den 26. november samme år.[16]
Regeringen besluttede i 2013 at udpege professor emeritus i statskunskab, Daniel Tarschys, til særskilt udredning med henblik på at "granske og forklare retsvæsnet og plejens ageren i forbindelse med [...] at Sture Bergwall blev dømt for otte mord" samt "analysere om der har været strukturelle brister i retsvæsnets og plejens agerende i forbindelse med de aktuelle kriminalsager".[17] Den 19. marts 2014 meddelte Förvaltningsrätten i Falun at Sture Bergwall fik lov til at forlade Säters sygehus for fortsætte betinget ambulant behandling.[18]
Den 16 april 2015 blev det meddelt at Sture Bergwall var blevet udskrevet fra den psykiatriske afdeling. Han var selv den første til at bekræfte nyheden på sin Twitter-konto da han skrev "Fri! Fri på riktigt!".[19][20] I dag er Bergwell helt udskrevet fra retspsykiatrien og bosat i en mindre by i Jämtland.
Sture Bergwall tog navnet Thomas Quick da mordanklager mod ham begyndte i starten af 1990'erne[21] Fornavnet var efter hans påståede første offer, Thomas Blomgren, og efternavnet efter sin mors fødenavn.[21] I foråret 2002 tog han sit tidligere navn, Sture Bergwall, tilbage.[21] I medierne er han også blevet kaldt ”Sätermannen”.[22]
{{cite web}}
: |archive-url=
kræver at |archive-date=
også er angivet (hjælp)