Styx (græsk Στύξ, "had" og "afsky") er navnet på floden, der danner grænse mod Hades, det græskedødsrige. Den omtales af Hesiod, Homer, Vergil og Dante.[1] I græsk mytologi er der fem underjordiske floder: Styx, Phlegeton (= den flammende), Akheron (= sorg), Lethe (= glemsel) og Kokytos (= gråd).[2] Styx bruges også som betegnelse for underverdenen.
I dag menes Styx at være identificeret med Mavronéri (= Sort vand).[3]Pausanias red ind i Chelmos-bjergene i Arkadien og forklarer, at på vej til ruinbyen Nonacris så han Styx, som han beskriver som et vandfald, der sildrer over klippen.[4]
^"As you go from Pheneus to the west, the left road leads to the city Cleitor, while on the right is the road to Nonacris and the water of the Styx...A water trickles down the cliff, called by the Greeks the water of the Styx", hentet fra: http://www.theoi.com/Text/Pausanias8B.html