Sukhoj Su-33 | |
---|---|
![]() Russisk Sukhoj Su-33 | |
Beskrivelse | |
Type | Hangarskibsbaseret multirollefly |
Besætning | 1 |
Jomfruflyvning | 17. august 1987[1] |
I aktiv tjeneste | 1998 - i dag |
Fabrikant | Sukhoj (design) KnAAPO (produktion) |
Dimensioner | |
Længde | 21,94 m |
Spændvidde | 14,70 m |
Højde | 5,93 meter |
Vingeareal | 62,0 m² |
Tomvægt | 18.400 kg |
Maksimal startvægt | 33.000 kg |
Motor | 2 × Saturn AL-31F3-turbofans |
Motorydelse | 74,5 kN (hver motor) |
Tophastighed | 2.300 km/t (mach 2,17) |
Ydeevne | |
Rækkevidde | 3.000 |
Tophøjde | 17.000 meter |
Stigeevne | 246 m/s |
Bevæbning | |
Skyts | 1 × GSj-30 30 mm maskinkanon |
Sukhoj Su-33 (russisk: Сухой Су-33, NATO-rapporteringsnavn: Flanker-D) er et altvejrs-jagerfly konstrueret til brug på hangarskibe. Flyet er designet af den russiske virksomhed Sukhoj og fremstillet af KnAAPO.
Su-33 er baseret på Su-27 "Flanker" og var oprindelig benævnt Su-27K. Sammenlignet med Su-27 har Su-33 et forstærket understel og struktur, canardvinger samt foldbare vinger og haleplan, således at flyet er bedre egnet til brug på hangarskibe. Su-33 har endvidere opgraderede motorer og et dobbelt næsehjul og kan tankes i luften.
Flyet blev benyttet fra 1995 om bord på det russiske hangarskib Admiral Kuznetsov,[N 1] og blev officielt taget i tjeneste i august 1998, i hvilken forbindelse navnet "Su-33" blev introduceret for flyet.
Som følge af Sovjetunionens opløsning og den efterfølgende nedgradering af den russiske flåde, blev der alene produceret 24 Su-33-fly. Forsøg på eksport til Kina og Indien mislykkedes. I 2009 bestilte den russiske flåde nye MiG-29K'ere som udskiftning af Su-33, og uden eksportordrer forventes det, at flyet udfases over de kommende år.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Williams p. 129
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "N", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="N"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler