Sukhoj Su-7

Sukhoj Su-7
En Su-7BKL på flymuseet Monino nær Moskva
Beskrivelse
Type	Jagerbomber
Besætning	1
Jomfruflyvning	7. september 1955
I aktiv tjeneste	1959-90
Udgaver	Su-7
Fabrikant	Sukhoj (design)
Brugere
Dimensioner
Længde	16,80 m
Spændvidde	9,31 m
Højde	4,99 meter
Vingeareal	34,0 m² m²
Tomvægt	8.937 kg
Maksimal startvægt	15.210 kg
Motor	En Lyulka AL-7 F-1 turbojet
Motorydelse	66,6 kN (94,1 kN med efterbrænder)
Tophastighed	2,150 km/h [I højden 1.860 km/t (Mach 1,7) ved havniveau 1.400 km/t]
Ydeevne
Marchhastighed	1.150 km/t (Mach 0,94)
Rækkevidde	1.650 km
Tophøjde	17.600 meter
Stigeevne	160 m/s
Bevæbning
Skyts	2 x 30 mm Nudelman-Rikhter NR-30 kanon
Bomber	Op til 2.000 kg på seks fæstningspunkter, typisk anvendt til to ekstra brændstoftanke (650 el. 900 l), to bomber (250 eller 500kg) og to ustyrede S-5 raketter.
Andet	Flyet kunne medbringe en 8U69 5-kiloton atombombe under venstre side af skroget. Specifikationer gælder for Su-7BKL
v d r

Sukhoj Su-7 (russisk: Сухой Су-7) (NATO-rapporteringsnavn: Fitter-A) er et pilvinget supersonisk kampfly udviklet af det sovjetiske designbureau OKB Sukhoj i 1955. Flyet var oprindeligt udviklet som et taktisk jagerfly, der skulle operere i lav højde, men flyet var mindre succesfuldt i den rolle. En videreudvikling, Su-7B, blev udstyret som jagerbomber og opnåede imidlertid stor succes og blev Sovjetunionens primære jagerbomber og angrebsfly i 1960'erne. Su-7 blev produceret i 1.847 eksemplarer mellem 1957 og 1972 og blev eksporteret til flere lande De fleste producerede eksemplarer var Su-7B varianten.

Su-7 var et robust fly, men blandt flyets ulemper var dets korte rækkevidde og beskedne lasteevne samt flyets forholdsvis høje hastighed ved start og landing.^[1] Flyets begrænsninger førte til videreudviklingen Sukhoj Su-17, der var en kraftigere udgave af Su-7 med en række forbedringer, der løste en række af uhensigtsmæssighederne ved den oprindelige Su-7.

1. ^ Wheeler 1992, p. 143.