Sungir (russisk: Сунгирь) er et udgravningssted i Rusland med fund fra den ældste stenalder, hvor der er gjort nogle af de ældste fund af det moderne Homo sapiens i Eurasien. Sungir ligger i Vladimir oblast tohunderede km øst for Moskva, i udkanten af byen Vladimir, nær floden Kljazma. Fundene er ved hjælp af kulstofanalyse dateret til at være fra mellem 32.050 og 28.550 f.v.t.[1] Fund af pollen sammenholdt med viden fra iskerner fra indlandsisen
[2] tyder på, at det mest sandsynlige tidspunkt en periode mellem det 305. og 301. århundrede f.v.t.
Det er på bopladsen fundet fire gravsteder: Resterne af en ældre mand og to pubertære drenge er særlig velbevarede. Herudver er fundet et kranium og to fragmenter af lårbensknogler samt to skeletter udenfor bopladsen uden nogle kulturelle spor.[3]