Superisligaen 2002-03

SuperBest Ligaen
Sæson2002-03
Sæson nr.43
MesterHerning Blue Fox (11. DM-titel)[1]
AndenpladsOdense Bulldogs
TredjepladsRungsted Cobras
NedrykkereIngen automatisk nedrykning
Antal hold10
Kampe spillet152
Totalt antal mål902 (5,93 pr. kamp)
TopscorerRobert Burakovsky, Rødovre Mighty Bulls
43 point (17 mål, 26 assists)
Årets spillerJesper Duus, Herlev Eagles
Årets rookieKirill Starkov, Esbjerg Pirates
SuperBest Ligaen

SuperBest Ligaen 2002-03 var den 43. sæson af den bedste danske ishockeyliga og den første sæson under navnet SuperBest Ligaen. Det var samtidig turneringen om det 46. DM i ishockey arrangeret af Danmarks Ishockey Union.

Turneringen havde deltagelse af ti hold, der først spillede et grundspil i form af en firedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 36 kampe til hvert hold. Derefter gik de otte bedste hold videre til mellemspillet bestående af to kvartfinalepuljer med fire hold i hver, som hver spillede en dobbeltturnering. De to bedste hold i hver kvartfinalepulje gik videre til slutspillet om DM-medaljer, der blev afviklet som en cupturnering. Semifinalerne, bronzekampen og finalen blev spillet bedst af fem kampe.

Danmarksmesterskabet blev vundet af eliteoverbygningen på Herning Ishockey Klub, Herning Blue Fox, som dermed vandt DM-titlen for anden gang. Det var imidlertid den 11. DM-titel i alt for moderklubben Herning IK. Midtjyderne var blevet nr. 3 i grundspillet men vandt sin kvartfinalepulje foran grundspilsvinderne fra Odense Bulldogs, som også blev Hernings modstander i finalen. Herning Blue Fox vandt finaleserien med 3-1 i kampe, og mesterskabet blev afgjort i den fjerde finalekamp i Herning Isstadion den 6. april 2003, hvor hjemmeholdet vandt med 2-0. Det var anden sæson i træk at Odense Bulldogs sluttede sæsonen med sølvmedaljerne om halsen.

Bronzemedaljerne gik til de forsvarende mestre fra Rungsted Cobras, som i bronzekampen besejrede Esbjerg Pirates med 3-1 i kampe.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dm_herning

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne