Svanninge Bakker er et bakket område på omkring 280 ha, med åbne arealer, skov, udsigter, vandhuller m.m., beliggende mellem Faaborg og Arreskov Sø i Faaborg-Midtfyn Kommune. Området er den sydvestlige del af, og omtales ofte synonymt med "De fynske alper". Det er sandede bakker, der indtil omkring 1900 lå hen som hede og krat. I 1883 begyndte man en tilplantning for at dæmpe sandflugten, og i årene fra 1900-1910 blev store arealer tilplantet.