Svensk mesterskab i ishockey 1926

Svensk mesterskab i ishockey
Sæson1926
Sæson nr.5
Periode5. - 14. februar 1926
MesterDjurgårdens IF (1. SM-titel)
AndenpladsVästerås SK
TredjepladsSödertälje SK
Antal hold8
Kampe spillet8
Totalt antal mål57 (7,13 pr. kamp)
Svensk mesterskab i ishockey

Det svenske mesterskab i ishockey 1926 var det femte svenske mesterskab i ishockey for mandlige klubhold. Mesterskabet havde deltagelse af otte klubber og blev afviklet i perioden 5. - 14. februar 1926.

Mesterskabet blev vundet af Djurgårdens IF, som dermed vandt mesterskabet for første gang på trods af at holdet i samme sæson sluttede som nr. 8 og sidst i ligaen. I SM-finalen vandt holdet med 7-1 over Västerås SK, som dermed tabte i finalen for anden sæson i træk. Folke Andersson scorede fem af sejrherrernes syv mål, mens VSK's trøstmål blev sat ind af "Lolle" Jonsson. Finalen blev spillet på Stockholms Stadion, og vinderne fik efter kampen overrakt Le Mat-pokalen, som dermed blev uddelt for første gang.

For første gang i mesterskabets historie blev der endvidere afviklet en kamp om tredjepladsen mellem de to tabende semifinalister, hvor de forsvarende mestre fra Södertälje SK besejrede Nacka SK med 8-1.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne