Sveriges jernbaner er blevet anlagt siden midten af 1800-tallet. De var mest omfattende før anden verdenskrig med over 35.000 kilometer banestrækning, mens længden i begyndelsen af 2000'erne var faldet til omkring 12.000 kilometer jernbane, hvoraf 9.400 kilometer var elektrificeret.
Jernbanerne er anlagt over hele Sverige, dog i mindre grad i Nordsverige (og nedlagt på Gotland). Jernbanerne strækker sig også til Danmark, Norge og med jernbanefærger til Tyskland. Desuden er Sveriges jernbanenet sluttet til jernbanerne i Finland via jernbanestrækningen mellem Haparanda og Tornio, samt via jernbanefærge mellem Stockholm og Åbo på Ålandsøerne.
I visse områder er togtrafikken tæt og har et lidt mere udbygget jernbanenet, særlig i Stockholm, Göteborg og i Skåne-området. Andre områder derimod har mindre udbyggede strækningsnet. Også jernbanestandarden er svingende, eftersom der er visse nybyggede strækninger, som skal opfylde langt højere krav ved deres anlæggelse. De øvrige jernbaner skal ikke opfylde de særligt høje krav. Man forsøger at opretholde kvaliteten på jernbanernes alt efter, hvor vigtige de respektive baner anses for at være. En del af banerne er forfaldet meget.