Sylvanus Morley | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 7. juni 1883 ![]() Chester, Pennsylvania, USA ![]() |
Død | 2. september 1948 (65 år) ![]() Santa Fe, New Mexico, USA ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet, Widener University ![]() |
Beskæftigelse | Epigrafiker, historiker, mayanist[1], arkæolog, antropolog ![]() |
Fagområde | Arkæolog, antropolog ![]() |
Arbejdsgiver | Carnegie Institution for Science ![]() |
Elever | Tatiana Proskouriakoff, J. Eric S. Thompson ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Orden del Quetzal, Loubat Prize ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sylvanus Griswold Morley (født 7. juni 1883, død 2. september 1948) var en amerikansk arkæolog, epigraf og mayaforsker, hvis arbejde havde stor betydning for udforskningen af den præcolumbianske mayakultur i det tidlige 20. århundrede.
Morley er særlig kendt for sine omfattende udgravninger af mayabyen Chichen Itza, som han stod for på vegne af Carnegie Institution. Han udgav også flere store sammenfatninger og afhandlinger om mayaskriftsystemet og skrev populære beretninger om mayaerne.
Blandt sine samtidige var "Vay" Morley[2] en af sin tids førende mesoamerikanske arkæologer. Selv om nyere udvikling inden for området har ført til genevaluering af hans teorier og arbejde, refereres der stadig til hans udgivelser, særligt dem der omhandler Mayakalenderens inskriptioner. Som leder af forskellige projekter sponseret af Carnegie Institution var han ansvarlig for og opmuntrede mange andre, der senere fik succesrige selvstændige karrierer. Hans engagement og entusiasme for mayaforskningen var medvirkende til at sikre nødvendige sponsorater til de projekter, der senere blotlagde mange oplysninger om den gamle mayakultur.
Morley udførte tillige spionage i Mexico for USA under første verdenskrig, men omfanget af disse aktiviteter blev først kendt længe efter hans død. Hans arkæologiske feltarbejde i Mexico og Mellemamerika gav en passende dækhistorie for hans efterforskning af tyske og anti-amerikanske aktiviteter på opfodring fra USA's flådeefterretningstjeneste, Office of Naval Intelligence.