Tandhvaler | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Cetacea (Hvaler) |
Underorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
Videnskabeligt artsnavn | |
Odontoceti Flower 1869 | |
Familier | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Tandhvaler (Odontoceti) er en underorden af hvaler der er kendetegnet ved at have tænder, i modsætning til den anden gruppe af hvaler, bardehvalerne, der ikke har tænder. De fleste tandhvaler har mange relativt ens, spidse tænder i munden, mens næbhvalerne kun har to i underkæben. Tandhvalerne er alle rovdyr og lever især af fisk og blæksprutter, mens de større arter også kan tage større bytte som sæler, hajer eller kæmpeblæksprutter. Typisk for tandhvaler er at de kun har et enkelt blåsthul oven på hovedet, i modsætning til bardehvaler som har to. Alle tandhvaler formodes at bruge biosonar, dvs. de kan orientere sig og fange bytte ved hjælp af ekkolokalisering. En lang række anatomiske specialiseringer er knyttet til biosonaren, bl.a. det asymmetriske kranium, den fedtfyldte melon forrest på hovedet og et kompliceret system af luftblindsække i forbindelse med næseborene. Ingen af disse strukturer findes hos noget andet pattedyr og understøtter at Odontoceti er en monofyletisk gruppe[1], dvs. de nedstammer alle fra en fælles stamform, der havde biosonar.