Taos Pueblo

Taos Pueblo i dag
Taos Pueblos beliggenhed, øverst i midten
Tegning fra 1893

Taos Pueblo (eller Pueblo de Taos) er en tusinde år gammel pueblo (landsby) tilhørende pueblo-indianerne. Puebloen ligger 1,6 kilometer nord for den moderne by Taos i den amerikanske delstat New Mexico. Taos Pueblos mest fremtrædende arkitektoniske kendetegn er et fleretagers boligkompleks af soltørrende mursten, delt i to af floden Rio Pueblo, formentlig bygget mellem år 1000 og 1450. Ved Taos Pueblo ligger et indianerreservat på 384 km². I alt bor der 1.900 mennesker i området[1], heraf 150 i selve Taos Pueblo. Den 9. oktober 1960 blev Taos Pueblo gjort til et National Historic Landmark (nationelt historisk vartegn) og i 1992 blev den optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

På taossproget er Taos' navn t?^otho, der bogstavligt betyder "i landsbyen". Navnet på puebloen selv er ?alopháymup.?h?´oth?`olbo "ved åbningen til det røde piltræs kløft" eller på kort form ?alopháybo "ved de røde piletræer". Taos Pueblo er medlem af sammenslutningen Eight Northern Pueblos.

  1. ^ "Taos Pueblo: Who lives in the Pueblo?". Arkiveret fra originalen 23. februar 2009. Hentet 13. august 2008.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne