Tasiilaq

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Tasiilaq
Tasiilaq
Tasiilaq
Overblik
Land Grønland
KommuneSermersooq
LandsdelØstgrønland
Grundlagt1894
Postnr.3913
Demografi
Byca. 2.006 indb. (2018)
Andet
TidszoneUTC -3
Hjemmesidewww.sermersooq.gl
Oversigtskort
Tasiilaq ligger i Grønland
Tasiilaq
Tasiilaq
Tasiilaqs beliggenhed i Grønland 65°36′48″N 37°38′10″V / 65.6134°N 37.6361°V / 65.6134; -37.6361

Tasiilaq (østgrønl. 'den indsølignende bugt', af taseq '(ind)sø' og ilaq 'noget der ligner') er en by på vestsiden af bugten af samme navn (dansk: Kong Oscars Havn) på den grønlandske ø Ammassaliks sydkyst. Den er den ene af kun to byer på den 3.000 km lange grønlandske østkyst (den anden er Ittoqqortoormiit).

Byen har ca. 2000 indbyggere og er dermed den syvendestørste by i Grønland.

En dansk koloni og handelsplads blev oprettet på stedet i 1894 som fik navnet Ammassalik (tidligere også stavet Angmagssalik); som betyder 'stedet med ammassat' (lodde). Stedet, hvor kolonien blev etableret, har altid heddet Tasiilaq på grønlandsk, og i 1997 blev dette byens officielle navn.[1]

Indtil kommunesammenlægningen af Ammassalik, Ittoqqortoormiit, Ivittuut, Nuuk og Paamiut kommuner til Sermersooq Kommune i 2008 var Tasiilaq hovedbyen i Ammassalik Kommune. [2]

Stednavnet er den østgrønlandske form af Tasiusaq , der kan oversættes som en indsø og som de vestgrønlandske steder Tasiusaq (Nanortalik) og Tasiusaq (Upernavik) refererer til beliggenheden ved en beskyttet bugt med en smal fjord. Det nærmeste beboede sted er Kulusuk 21 km øst på den anden side af Ammassaliip Kangertiva.

  1. ^ "Tasiilaq". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. ^ Ammassalik Museum, http://www.ammassalik.museum.gl, Hentet 7. februar 2021

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne