Tele2 Arena

59°17′29″N 18°5′7″Ø / 59.29139°N 18.08528°Ø / 59.29139; 18.08528

Tele 2 Arena
Tele 2 Arena i 2013
Generelle informationer
StedArenaslingan 14
121 77 Johanneshov
Stockholms län, Sverige
ByggetIndviet juli 2013
Kapacitet34.000 (40.000 til koncerter) tilskuere
Siddepladser30.000
Banestørrelse110 x 68 m
UnderlagKunstgræs
ArkitektWhite arkitekter Rediger på Wikidata
Byggepris2.7 milliarder svenske kroner
EjerStockholms bystyre
via SGA Fastigheter AB
Benyttes af/tilMultiarena
Eksterne henvisninger
http://www.tele2arena.se/

Tele2 Arena er en multiarena til sport og koncerter m.v., der er beliggende i bydelen Johanneshov i det sydlige Stockholm. Arenaen har et skydetag, der muliggør arrangementer i arenaen hele året rundt. Tele2 Arena anvendes til bl.a. fodbold, heste-, motor- og issport og koncerter. Arenaen opfylder UEFAs og FIFAs krav til stadions til afvikling af internationale fodboldkampe. Fodboldklubberne Hammarby IF og Djurgårdens IF har Tele2 Arena som hjemmebane. Tele2 arena har også været benyttet af bandyklubben Hammarby, ligesom de svenske bandyfinaler i 2015 og 2016 er blevet spillet i Tele2 Arena.

Arenaen blev taget i brug den 20. juli 2013, da Hammarby IF spillede mod Örgryte IS (0-0), i hvilken forbindelse der blev sat publikumrekord med 29.175 tilskuere til en fodboldkamp i Superettan.[1] Den officielle indvielse fandt sted ved en endagsfestival den 24. august 2013.[2]

Tele2 Arena har 30.000 siddepladser og kan huse i alt 34.000 tilskuere til fodboldkampe. Til koncerter kan der være 40.000 tilskuere. Publikumrekorden på stadion blev sat den 24. august 2014 i Hammarby IF's kamp mod Ljungskile SK (0-0) foran 31.074 tilskuere[3]. Publikumrekorden til øvrige arrangementer indehaves af Rolling Stones, der den 1. juli 2014 spillede for 37.000 personer.

  1. ^ Publikrekord utan mål för Hammarby, DN.se
  2. ^ "Invitation til Invigningskalas". Arkiveret fra originalen 25. februar 2015. Hentet 26. september 2014.
  3. ^ Superettan Matchinformation: Hammarby mot Ljungskile SK 2014-08-24 (0-0), svenskfotboll.se

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne