Thaksin Shinawatra | |
---|---|
Thailands 23. premierminister | |
Embedsperiode 9. februar 2001 – 19. september 2006 | |
Monark | Bhumibol Adulyadej |
Foregående | Chavalit Yongchaiyudh |
Efterfulgt af | Surayud Chulanont |
Personlige detaljer | |
Født | 26. juli 1949 (75 år) San Kamphaeng, Thailand |
Politisk parti | Thai Rak Thai |
Andre politiske tilhørsforhold | Pheu Thai |
Ægtefælle | Potjaman Na Pombejra (1980-2008) |
Partner | Potjaman Na Pombejra (fra 2008) |
Mor | Yindi Shinawatra[1] |
Far | Lert Shinawatra[2] |
Uddannelsessted | Eastern Kentucky University Sam Houston State University Forberedelsesskolen til Akademiet for de Væbnede Styrker Royal Police Cadet Academy[3] Montfort College[4] |
Religion | Theravada |
Underskrift | |
Links | |
hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Thaksin Shinawatra (thai: ทักษิณ ชินวัตร; født 26. juli 1949 i Sankamphaeng i Chiang Mai-provinsen), er en thailandsk politiker – samt en af landets mest indflydelsesrige og polariserende personligheder[5] – der var premierminister i Thailand 2001-06. Thaksin var samtidig leder for populistpartiet Thai Rak Thai. Som chef for firmaet Shin Corporation, som bl.a. kontrollerer Thailands største mobiltelefonoperatør, Advanced Info Service, blev han i en periode også landets rigeste person.
Thaksin er tidligere overløjtnant i det thailandske politi, med graden master in criminal justice fra Eastern Kentucky University i USA og Ph.D. fra Sam Houston State University, USA.
Partileder i det politiske parti Palang Dharma fra 1996, og leder for Thai Rak Thai fra 1998. Han fik sin første regeringspost i 1994, da han tjente som udenrigsminister. Han blev premierminister 9. februar 2001, men afsat ved et militærkup i 2006. Efterfølgende valgte han at gå i frivilligt eksil, hvor han blandt andet opholdt sig i Dubai og Hong Kong, for at undgå anklager og retssag om korruption. Fra sit eksil blev han de facto-leder af det thailandske Pheu Thai Party.
I august 2023 vendte han efter parlamentsvalget frivilligt tilbage til Thailand, hvor han blev fængslet for allerede afsagte domme. Han søgte straks kongelig benådning og fik få dage senere, sin fængselsstraf nedsat fra otte år til et år.[5] På grund af sygdom blev Thaksin overført til hospital i stedet for fængsel. Efter et halvt år fik han amnesti og blev løsladt.
Thaksin er bror til Yingluck Shinawatra, der blev valgt som premierminister i 2011 og afsat af militæret i 2014.
Den 18. juni 2024 blev Thaksin anklaget for majestætsfornærmelse – i Thailand kaldes loven Section 112, der henviser til lovparagraffen – i forbindelse med et interview med et sydkoreansk nyhedsmedie i 2015, hvor han beskyldte kongelige rådgivere for i 2014 at have beordret hæren til et kup mod sin søster, Yingluck Shinawatra. Han blev løsladt mod kaution af 500.000 baht (cirka 100.000 kroner).[6][7]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet 20230901-BBC