The 4400

The 4400 er en amerikansk science fiction tv-serie, der i Danmark sendes på TV3. Den begyndte som en miniserie på fem afsnit, der første gang blev sendt i USA fra 11. juli til 8. august 2004. Det var så stor en succes at man lavede en anden sæson, der første gang blev sendt fra 5. juni 2005 til 28. august 2005. Tredje sæson havde premiere den 11. juni 2006 i USA.

Serien er filmet i byen Vancouver i Canada.

Første afsnit starter med at man fra jorden kan se noget der ligner en komet tæt på jorden. Den styrter ned ved foden af bjergkæden Cascades ved Mount Rainier i den amerikanske delstat Washington. Ud af en lyskugle ved nedfaldsstedet dukker præcist 4400 mennesker op. Det er alle mennesker, der på forskellige tidspunkter og steder for flere år siden var forsvundet sporløst. De har præcis samme alder som da de forsvandt og kan intet huske om hvor de har været i mellemtiden.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne