The Division Bell | ||
---|---|---|
Studiealbum af Pink Floyd | ||
Indspillet | 1993-1994 | |
Udgivet | 28. marts 1994 | |
Genre | progressiv rock | |
Længde | 66:32 | |
Spor | 11 spor | |
Sprog | engelsk | |
Udgiver | EMI | |
Producer | Bob Ezrin, David Gilmour | |
Professionelle anmeldelser | ||
Pink Floyd-kronologi | ||
| ||
Singler fra The Divison Bell | ||
|
The Division Bell er det fjortende og næstsidste studiealbum af den engelske progressive rock gruppe Pink Floyd. Det blev udgivet i Storbritannien af EMI Records i marts 1994, og kort efter af Columbia Records i USA.
Albummet, som hovedsageligt er skrevet af guitaristen David Gilmour og keyboardspilleren Richard Wright, beskæftiger sig mest af alt med temaer indenfor kommunikation. Indspilningen fandt sted mange forskellige steder, heriblandt bandets eget studie, Britannia Row Studios, og Gilmours husbåd, Astoria. Produktionsholdet inkluderede Pink Floyds faste støtter såsom produceren Bob Ezrin, musikingeniøren Andy Jackson og saxofonisten Dick Parry. Gilmours nye kone, Polly Samson, var med til at skrive meget af lyrikken til albummet, og Wright blev præsenteret som lead vokal på det første Pink Floyd album siden Dark Side of the Moon fra 1973.
Albummet nåede til tops i både Storbritannien og USA, men modtog generelt dårlige anmeldelser. Da det tidligere bandmedlem Roger Waters blev bedt om at kommentere albummet, kritiserede han det sønder og sammen. Udgivelsen af albummet blev straks efter fulgt af en turné gennem USA, Europa og Storbritannien. The Division Bell blev tildelt Guld, Platin og Dobbelt Platin i USA i juni 1994, og Trippel Platin i januar 1999.