The Pirate Bay | |
---|---|
URL-adresse | http://thepiratebay.org/ |
Sidens type | Torrent index |
Sprog | Alle moderne sprog |
Registrering | Gratis |
Ejer(e) | Gottfrid Svartholm Fredrik Neij Peter Sunde |
Skabt af | Gottfrid Svartholm Fredrik Neij Peter Sunde |
Lanceret | 21. november 2003 |
Slogan | "The world's most resilient bittorrent site" |
Sidens status | Stadig kørende |
The Pirate Bay (ofte forkortet TPB) er verdens største Bittorrent-indeks. Den blev grundlagt af Gottfrid "anakata" Svartholm og Fredrik "TiAMO" Neij i slutningen af 2003, som en del af den svenske organisation Piratbyrån, men har siden oktober 2004 været en separat organisation. Trackeren fik for alvor vind i sejlene, da den slovenske hjemmeside Suprnova.org lukkede i slutningen af 2004. Suprnova havde været et af de største piratsites i verden, og The Pirate Bay overtog nu millioner af "hjemløse" pirater.
På serveren ligger der kun magnet links, som er ligesom torrents, hvor der ikke er brug for en tracker. Dermed ligger der ikke noget ophavsretsligt beskyttet materiale og/eller ulovligt materiale, men udelukkende links til ophavsretsligt beskyttet materiale. Derfor kan personerne bag The Pirate Bay – ifølge svensk lovgivning – ikke holdes ansvarlige for materialet som spredes via trackeren.
Den 26. november 2008 stadfæstede landsretten fogedrettens kendelse[1] fra den 29. januar 2008 om at lukke for adgangen til The Pirate Bay for alle abonnenter hos internetudbyderen Tele2. Siden fulgte andre trop og lukkede for adgangen til den omdiskuterede torrent-tracker den 14. december 2008. Endelig spærrede TDC også for adgangen til TPB (The PirateBay) den 19. januar 2009. Hvis man som TDC-privatkunde, eller kunde hos en anden ISP der benytter TDCs DNS-servere, forsøger sig adgang til den bandlyste torrent-tracker, mødes man af følgende besked:
Du har prøvet at få adgang til en hjemmeside, som indeholder materiale, der krænker ophavsretten. Derfor er internetudbyderne blevet pålagt at blokere for adgang til siden.
Vi vil opfordre dig til at bruge nogle af de mange muligheder for lovlig deling og adgang til film, musik eller andre produkter. Du kan se en samlet oversigt på www.sharewithcare.dk . |
||
Også Stofa lukkede for deres kunders adgang til The Pirate Bay, hvilket betyder, at ingen større dansk ISP giver adgang.
Fullrate spærrede pr. 20. februar 2009 adgang til www.piratebay.org med følgende besked:
Østre Landsret har ved kendelse af 26. november 2008 stadfæstet fogedrettens kendelse af 29. januar 2008, hvorefter Sonofon A/S er blevet pålagt at hindre sine kunders adgang til www.thepiratebay.org. På baggrund af kendelsen fra Østre Landsret har Fullrate besluttet at spærre for adgangen til siden. Fullrate har ikke foretaget nogen registrering af dit besøg på denne side. | ||
Som modsvar på blokeringen offentliggjorde The Pirate Bay siden TheJesperBay.dk [2] (opkaldt efter rettighedshavernes og pladeselskabernes tidligere kommunikationsdirektør Jesper Bay), hvor de detaljeret forklarer hvordan man undgår spærringen.
Den 17. april 2009 blev de fire personer bag TPB Fredrik Neij, Peter Sunde, Gottfrid Svartholm Warg og Carl Lundström idømt en erstatning på 30 millioner svenske kroner, samt et års fængsel, ved retten i Stockholm.
Tirsdag 9. december 2014 blev Pirate Bays servere beslaglagt af det svenske politi, og dermed forsvandt tjenesten thepiratebay.se, men dukkede op igen senere fra en adresse på Costa Rica.[3]
Tjenesten er ifølge domænet thepiratebay.se, som i mange år var hoveddomænet og alma mater for en verdensomspændende distribution af kopi-servere, sat til at dukke op igen den 1. februar 2015.
Den 4. april 2017 blev det mest kendte piratebay domæne "www.thepiratebay.se" sat til salg.
20. april 2017 er www.thepiratebay.org hoveddomænet.