The Hollies | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | Manchester, England |
Genre | Rock |
Aktive år | 1960'erne-nu |
Pladeselskab | Parlophone |
Medlemmer | Tony Hicks Bobby Elliott Ray Stiles Steve Lauri Ian Parker Peter Howarth |
Tidligere medlemmer | Graham Nash Allan Clarke Terry Sylvester Eric Haydock Don Rathbone Bernie Calvert Mikael Rickfors Carl Wayne, (Afdød) |
Påvirket af | Everly Brothers |
Eksterne henvisninger | |
The Hollies |
The Hollies er en engelsk rock/pop-gruppe, dannet i de tidlige 1960'ere. De kædes ofte sammen med Manchester, fordi flere af de oprindelige medlemmer kom fra byen og dens forstæder.
Kvintetten fra Manchester er kraftigt influeret af Everly Brothers, og er kendt for sine trestemmige harmonier, der kan konkurrere med The Beach Boys, foruden fremtrædende guitarlyd, smittende melodier, jazz-påvirkede grundrytmer og et image uden mislyde. De er ofte blevet kaldt de britiske Everly Brothers. Ikke desto mindre er The Hollies et af de kommercielt set mest succesfulde pop/rock fænomener i Den Britiske Invasion. Mens grupper som the Beatles eksperimenterede uden for poppens verden, fastholdt the Hollies et sangmateriale, der var tilgængeligt, uanset hvilken stilart de valgte. Som årtiet skred frem, afprøvede de imidlertid også mere sofistikeret folk-rock og lettere psykedeliske sange, især på deres LP'er.
Deres klangbund i befolkningen (især i USA) er normalt begrænset til et udvalg på cirka et dusin sange, fra 1964's "Just One Look" til 1974's "The Air That I Breathe". I virkeligheden startede deres pladeproduktion i 1963 og omfatter mere end 350 sange, fordelt over snesevis af album, EP'er and singler, spændende over 33 år (Eder,1996).