The Room | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | The Room |
Dansk titel | The Room |
Genre | Melodrama |
Instrueret af | Tommy Wiseau |
Manuskript af | Tommy Wiseau |
Medvirkende | Tommy Wiseau Juliette Danielle Greg Sestero Philip Haldiman Kyle Vogt Carolyn Minnott Robyn Paris |
Fotografering | Todd Barron |
Klip | Eric Chase |
Musik af | Mladen Milicevic |
Produceret af | Tommy Wiseau |
Distributør | Wiseau-films |
Udgivelsesdato | 2003 (USA) |
Længde | 99 minuter |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Budget | 6 mio. USD, inkl. markedsføring |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
The Rooms hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
The Room er en amerikansk film fra 2003, der af mange anses som værende blandt verdens dårligste film.[1][2] Filmen er skrevet og instrueret af Tommy Wiseau, der tillige spiller filmens mandlige hovedrolle. Wiseau præsenteres endvidere i filmen som filmens producer og filmens executive producer. Wiseau finansierede selv filmen, der kostede 6 millioner dollars at producere og markedsføre.
Filmen blev oprindeligt lanceret som et "melodrama", men filmens ukonventionelle fortælleteknik og skuespillerpræstationer gav hurtigt filmen kultstatus ved en række midnatsforestillinger i Los Angeles og New York, og filmen vises fortsat ved midnatsforestillinger i USA, Australien og Europa, herunder i Danmark.[3] Filmen blev også vist ved Roskilde Festival 2011.[4] Under forestillingerne møder flere biografgæster op udklædt som filmens karakterer medbringende diverse rekvisitter, såsom amerikanske fodbolde og roser, der tilsyneladende uden logisk grund indgår i filmens handling.[5] Tommy Wisseau oplyser nu, at filmen er en "sort komedie", ligesom han i interviews fremhæver filmens mange kvaliteter.[6] Tommy Wiseau dukker ofte op til filmforevisningerne, hvor han besvarer spørgsmål fra publikum og sælger merchandise.[7]
Filmens status som kultfilm har medført, at der på internettet og i populærkulten i dag forekommer en række referencer til filmens scener og til tider surrealistiske dialog.