Back Theodor Adorno Afrikaans Theodor W. Adorno ALS Theodor W. Adorno AN تيودور أدورنو Arabic تيودور ادورنو ARZ Theodor Adorno AST Teodor Adorno Azerbaijani تئودور آدورنو AZB Тэадор Адорна Byelorussian Теодор Адорно Bulgarian
| Theodor Ludwig Wiesengrund Adorno Vestlig filosofi 20. århundrede | |
|---|---|
 Beskåret fotografi fra april 1964. | |
| Personlig information | |
| Født | Theodor Ludwig Wiesengrund  11. september 1903 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland |
| Død | 6. august 1969 (65 år) Visp, Schweiz |
| Gravsted | Hauptfriedhof Frankfurt |
| Mor | Maria Calvelli-Adorno |
| Ægtefælle | Gretel Adorno |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Johann Wolfgang Goethe-Universität, Merton College |
| Medlem af | Anden Wienerskole |
| Beskæftigelse | Musikkritiker, musikolog, universitetsunderviser, æstetiker, sociolog, akademiker, aforist, forfatter, komponist, litteraturkritiker med flere |
| Fagområde | Musikvidenskab, sociologi, æstetik, filosofi |
| Arbejdsgiver | Johann Wolfgang Goethe-Universität |
| Arbejdssted | Wien (1925-1926), Frankfurt am Main (1921-1933, 1926-1933, 1949-1969), Oxford (1934-1937), New York City (1938-1941), Los Angeles (1941-1949) |
| Elever | Jürgen Habermas |
| Kendte værker | Oplysningens dialektik, Minima Moralia, Gesammelte Schriften, Philosophie und Musik, Negativ Dialektik med flere |
| Genre | Klassisk musik |
| Bevægelse | Ny musik, Frankfurterskolen, kontinental filosofi |
| Påvirket af | Walter Benjamin, Max Horkheimer, Karl Marx, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Friedrich Nietzsche |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Goetheplakette der Stadt Frankfurt am Main (1963) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Theodor Ludwig Wiesengrund Adorno (født 11. september 1903 i Frankfurt, død 6. august 1969) var en tysk filosof, musikkritiker, æstetik-teoretiker og komponist.
Adornos filosofi er blandt de mest indflydelsesrige i det 20. århundrede og tilhører Frankfurterskolens kritiske teori. Hans tænkning er dialektisk og samfundskritisk, og kunsten (særligt musikken og litteraturen) står som et centralt stofområde, der fylder det meste af hans værk. Nazismen og holocaust er en vedvarende anstødssten for hans arbejde, og har præget ham afgørende i retning af pessimisme. Blandt hovedværkerne er Oplysningens dialektik (med Max Horkheimer), Minima moralia og Ästhetische Theorie.
Adorno har karakteriseret sig selv: "Kunstner og musiker som udgangspunkt, og besjælet af en trang til at gøre regnskab over kunsten og dens muligheder i dag, i hvilket også det objektive melder sig – anelsen om utilstrækkeligheden i den naive, æstetiske væren i lyset af den samfundsmæssige tendens."