Thure Lindhardt | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Thure Frank Lindhardt |
Født | Thure Frank Lindhardt 24. december 1974 (50 år) Roskilde, Danmark |
Nationalitet | Kongeriget Danmark |
Bopæl | Indre By, København[1] |
Forældre | Anne Lindhardt Mogens Lindhardt |
Børn | 1 |
Uddannelsessted | Roskilde Katedralskole |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1987–i dag |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | European Film Award for Best Actor (2008) |
Udmærkelser | Shooting Star Award (2000) Teaterpokalen (2013) Lauritzen-prisen (2014) Robert for årets mandlige birolle (2006) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Thure Frank Lindhardt (født 24. december 1974 i Roskilde)[2][3] er en dansk skuespiller. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1998. Det helt store gennembrud kom med rollen som den autistiske Brian i Kaspar Rostrups drama Her i nærheden (2000). Siden da har han haft betydelige roller i successer som bl.a. Nordkraft (2005), Flammen & Citronen (2008), Blå mænd (2008) og Sandheden om mænd (2010).
Internationalt er han kendt for roller i bl.a. Dan Brown-filmatiseringen Engle og Dæmoner (2009) og som kidnapperen Wolfgang Přiklopil i Natascha Kampusch-filmen 3096 Tage (2012). Lindhardt er blevet hædret med adskillige priser i årenes løb, bl.a. Reumerts Talentpris, Hartmann-Fondens Diplompris og Teaterpokalen.[4]