Tingenes internet (engelsk: Internet of Things, forkortet IoT) refererer til unikt identificerbare objekter og deres virtuelle repræsentationer i et internetlignende struktur. Termen Internet of Things blev første gang anvendt af Kevin Ashton i 1999.[1]
Begrebet Internet of Things blev først populært gennem Auto-ID Centeret og relaterede markedsanalyse udgivelser.[2]
RFID bliver ofte set som en forudsætning for Internet of Things.
Hvis alle objekter og mennesker til dagligt var udstyret med radio tags, kunne de identificeres og lageroptælles af computere.[3][4]
Men unik identifikation af ting kan opnås ved andre midler såsom stregkoder eller matrix-koder (f.eks. QR-kode).