En titelmelodi, kendingsmelodi eller signaturmelodi er en musikalsk komposition, som ofte er skrevet specifikt til et program i radio eller tv eller til computerspil eller film. Titelmelodien afspilles normalt under titelsekvensen, rulleteksterne og i nogle tilfælde på et tidspunkt i løbet af programmet. Formålet med en temasang er oftest det samme som et ledemotiv .
Betegnelsen signaturmelodi kan også referere til en signatursang, der er blevet særligt forbundet med en bestemt kunstner.