Titus Labienus Den Senere Romerske Republik | |
---|---|
Født | 98 f.v.t. Cingoli, Italien |
Død | 17. marts 45 f.v.t. Munda[1], Romerriget |
Dødsårsag | Faldet i kamp |
Politisk parti | Popularer |
Barn | Quintus Labienus[2] |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Oldtids romersk politker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Titus Labienus (ca. 100 – 17. marts 45 f.Kr.) var en højtstående militærofficer i den sene Romerske Republik. Han tjente som plebejertribun i 63 f.Kr. Selvom han for det meste huskes for at være én af Julius Cæsars bedste og mest betroede løjtnanter under Gallerkrigene – og ofte nævnes i beretningerne om hans militære kampagner – valgte Labienus at modsætte sig Cæsar under den efterfølgende borgerkrig. Under denne borgerkrig blev han dræbt i forbindelse med Salget ved Munda. Han var far til Quintus Labienus, som fortsatte med at kæmpe pompejanernes sag under den borgerkrig, som opstod i forlængelse af mordet på Cæsar.