Titus Livius Tidlige Romerrige | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 59 f.v.t. Padova, Italien |
Død | 17 Padova, Italien |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Historiker, forfatter, digter |
Kendte værker | Ab Urbe Condita |
Genre | Historiografi |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Titus Livius (59 f.v.t. – 17 e.v.t.), eller blot Livius, var en romersk historiker, som allerede i sin samtid var berømt for sit monumentale værk om Roms historie: Ab Urbe Condita ("Fra byens grundlæggelse"). Denne beretning strækker sig helt fra byens legendariske grundlæggelse frem til Augustus' regeringstid og Drusus' død i 9 f.v.t. Den traditionelle opfattelse er dog, at "Livius var en yderst ringe historiker, både efter antikke og moderne standarder",[1] hvorfor den historiske korrekthed af visse elementer af værket er bestridt.
Livius var på god fod med medlemmer af det Julisk-Claudiske dynasti, herunder ven med Augustus.[2] Endvidere tilskyndede han Augustus' unge grandnevø – den kommende kejser Claudius – til at begynde at skrive historie.[3]
Livius blev født i Patavium (nutidens Padova), hvor han også døde. Han havde dog – i mellemtiden – levet det meste af sit liv i Rom. Sammen med Ovid, Vergil og Horats udgjorde Livius kernen i guldalderen i Roms litteratur, og Livius, Vergil og Horats spillede tilmed en meget vigtig rolle i propagandaen omkring Augustus' magtovertagelse.