Tjalling Koopmans | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Tjalling Charles Koopmans 28. august 1910 's-Graveland, Holland |
Død | 26. februar 1985 (74 år) New Haven, Connecticut, USA |
Bopæl | Noord-Holland |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universiteit Leiden (1936-1936), Amsterdam Universitet (1934-1934), Utrecht Universitet (1927-1932), Universitetet i Oslo (1935-1935) |
Medlem af | Econometric Society (fra 1939), Institute of Mathematical Statistics (fra 1943), National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Fysiker, matematiker, økonom |
Arbejdsgiver | Netherlands School of Economics (1936-1938), British Merchant Shipping Industry Joint Working Party (1942-1944), University of Chicago (1944-1955), Penn Mutual (1941-1942), Princeton Universitet (1940-1941), Folkeforbundet (1938-1940), Yale University (1955-1980) |
Kendte værker | Koopmans teorem[1] |
Påvirket af | George Dantzig |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nobelprisen i økonomi (1975), Fisher-Schultz Forelæsning, Distinguished Fellow of the American Economic Association, Fellow of the Econometric Society (1939), Fellow of the Institute of Mathematical Statistics (1943) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i økonomi 1975 |
Tjalling Charles Koopmans (28. august 1910 i 's-Graveland – 26. februar 1985 i New Haven) var en hollandsk-amerikansk matematiker og økonom. I 1975 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med Leonid Kantorovich "for deres bidrag til teorien om optimal allokering af ressourcer".[2]