Tornskader

Tornskader
Amerikansk tornskade, Lanius ludovicianus
Amerikansk tornskade, Lanius ludovicianus
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPasseriformes
(Spurvefugle)
FamilieLaniidae
Hjælp til læsning af taksobokse

Tornskader (latin: Laniidae) er en familie af rovfuglelignende spurvefugle. De fleste af de 33 arter yngler i Afrika, Europa og Asien, mens kun enkelte yngler i Nordamerika og Australien. De lever af insekter, mus og andre mindre dyr. Tornskader findes eksempelvis i rydninger i skove eller lignende åbne steder med spredt træ- og buskvegetation.

Tornskader har et stærkt næb med en nedadbøjet og kroget overdel. I lighed med andre fuglegrupper, der fanger insekter i luften, har også tornskaderne børster over mundvigen. Navnet tornskade stammer fra, at fuglene ofte sætter deres bytte på torne. Dette gøres både for lettere at kunne hakke lunser af byttet og for at kunne gemme det til senere. De fleste arter i familien tilhører slægten Lanius, der på latin betyder 'slagter', hvilket hentyder til deres ophængte bytte på torne.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne