| |||
![]() | |||
Tadej Pogačar i den gule førertrøje i Paris på sidste etape. | |||
Løbsdetaljer | |||
Rute | 107. Tour de France | ||
Konkurrence | UCI World Tour 2020 2.UWT | ||
Etaper | 21 | ||
Datoer | 29. august – 20. september 2020 | ||
Distance | 3.484,2 km | ||
Land | ![]() | ||
Startby | Nice | ||
Målby | Paris | ||
Hold | 22 | ||
Startende ryttere | 176 | ||
Fuldførende ryttere | 146 | ||
Gennemsnitlig fart | 40,22 km/t | ||
Resultater | |||
Vinder | ![]() | ||
Toer | ![]() | ||
Treer | ![]() | ||
Pointtrøje | ![]() | ||
Bjergtrøje | ![]() | ||
Ungdomstrøje | ![]() | ||
Mest angrebsivrige | ![]() | ||
Holdkonkurrence | ![]() | ||
![]() | |||
◀2019 | 2021▶ | ||
![]() | Dokumentation ![]() |
Tour de France 2020 var den 107. udgave af cykelløbet Tour de France. Det blev afviklet over 21 etaper på samlet 3.484,2 km fra 29. august til 20. september. Oprindeligt skulle løbet havde været startet 27. juni, men på grund af den globale coronaviruspandemi blev det udsat i to måneder.
Første og anden etape havde start og mål i den franske by Nice. Det var anden gang Nice var vært for den såkaldte Grand Départ, hvor Tour de France 1981 var første gang. Samtidig var det 36. gang at løbet besøgte byen, hvor 4. etape i 2013 var senest gang.[4]
Den sidste etape havde søndag den 20. september traditionel afslutning på Avenue des Champs-Élysées i centrum af Paris.[5] I løbet af de 21 etaper udgik 30 ryttere af 176 startende.[6]
Løbets samlede vinder blev sloveneren Tadej Pogačar fra UAE Team Emirates. Da han stod på podiet i Paris skete det dagen før sin 22 års fødselsdag. Pogačar blev den næstyngste vinder af Tour de France, kun overgået af Henri Cornets sejr i 1904 som 19-årig. Samtidig blev Pogačar den første rytter, der vandt den gule førertrøje, den prikkede bjergtrøje og den hvide ungdomstrøje i samme Tour de France. Han vandt også 9., 15. og 20. etape. Det var første gang Tadej Pogačar deltog i Tour de France.[7]
Pogačars landsmand Primož Roglič fra Team Jumbo-Visma kom ind på den samlede andenplads, 59 sekunder efter. Han havde haft den gule førertrøje fra 9. etape, og tabte den på løbets 20. og næstsidste etape. Australieren Richie Porte (Trek-Segafredo) kom på tredjepladsen, hvilket var første gang han kom på podiet i en Grand Tour, efter 15 deltagelser, hvoraf dette års Tour de France var tiende gang han deltog i det franske etapeløb.[8][9] Sam Bennett fra Deceuninck-Quick Step vandt løbets grønne pointtrøje for første gang i karrieren, mens Team Sunwebs Marc Hirschi blev kåret til løbets mest angrebsivrige rytter.[10] Movistar Team vandt holdkonkurrencen for tredje år i træk, og syvende gang i alt.[11][12]
Lotto-Soudal-rytteren Roger Kluge sluttede som løbets langsomste mand (Lanterne rouge). Han var 6 timer, 7 minutter og 2 sekunder efter Tadej Pogačar i klassementet. Kluge blev den rytter siden 1954, der sluttede med den største margin til vinderen.[13]
Danske Søren Kragh Andersen (Team Sunweb) vandt 14. og 19. etape.[14]