Trial er en motorcykelsport, hvor deltagerne skal gennemkøre korte afmærkede terrænafsnit, og får en bedømmelse. Der uddeles strafpoint, hvis deltagerne sætter foden på jorden under løbet.
Trial kan køres alle steder, hvor terrænet er lidt kuperet, og ofte er stederne nedlagte grusgrave eller skovstykker.
Motorcyklerne der benyttes, skal være udstyret med støjdæmpere, ligesom normale motorcykler til gadebrug. Motorcyklerne er specielt designede til trial, idet det har lav vægt og en modificert motor, typisk mellem 250cc og 300cc. Mærkerne er mindre kendte som Montesa, Beta, Scorpa, Gas Gas, Ossa og Sherco. Det er også muligt at køre trial med klassiske motorcykler, hvilket kaldes Classic. Fælles for Classic motorcyklerne er at de skal være med 2 bagstødæmpere (twin Shock) og tromlebremsere. De kan være fra traditionelle producenter som Triumph, Norton, BSA, Bultaco eller Montesa, men kan også være købt og som trialmotorcykler og ombygget.
Sporten organiseres under Danmarks Motor Union (DMU).