Tripoli طرابلس | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Libyen | ||
Region | Tripolitanien | ||
Grundlagt | 7. årh. f.Kr. | ||
Telefonkode | 21 | ||
UN/LOCODE | LYTIP | ||
Demografi | |||
By | 1,8 mio. (2011) | ||
- Areal | 400 km² | ||
- Befolkningstæthed | 4.500 pr. km² | ||
Andet | |||
Tidszone | +2 (EET) | ||
Højde m.o.h. | 81 m | ||
Hjemmeside | www.tripoli.info | ||
Oversigtskort | |||
Tripoli (arabisk: طرابلس Ṭarābulus) er hovedstaden i den nordafrikanske stat Libyen. I 2011 havde byen 1,8 millioner indbyggere. Tripoli er landets politiske, økonomiske og kulturelle centrum.
Al-Fatih-Universitet ligger her og universiteterne for kunst og kunsthåndværk, elektronik, teknologi og telekommunikation.
Landets nationalarkiv i Tripoli har en stor samling historiske dokumenter fra Tripolitanien.
På grund af byens lange historie er der mange steder af historisk og arkæologisk interesse. Byen ligger 84 meter over havet ved Middelhavet i den nordvestlige del af landet. Det cirka 250 kvadratkilometer store område strækker sig omkring 40 kilometer langs kysten og tre til 10 kilometer ind i landet.
Klimaet er typisk for Middelhavet med våde og varme somre, kolde vintre og med minimal nedbør. Den gennemsnitlige årstemperatur er 20,2 grader celsius. August er den varmeste måned med gennemsnitlig 28,1 grader celsius, den koldeste er januar med 12,1 grader celsius. Det meste nedbør falder i januar – gennemsnitligt 60 millimeter. I juni-august falder der ingen regn.