Trofisk kaskade

Trofiske kaskader forekommer, når rovdyr i en fødekæde påvirker deres byttedyrs adfærd og/eller antal, således at byttedyrenes føde får bedre leve- og vækstvilkår. Hvis, eksempelvis, der kommer flere store rovfisk i en sø, vil det gå ud over de mindre fisk, der spiser zooplankton (der bliver færre af dem, og de bliver mere sky). Dette fører så til mere zooplankton, hvorved zooplanktonens føde, typisk fytoplankton, bliver udsat for et større jagttryk.

Teorien om trofiske kaskader har ført til ny forskning i mange af økologiens emner. Trofiske kaskader har også betydning for forståelsen af, hvad der sker, når man fjerner toprovdyr fra fødekæden, som mennesket har gjort mange steder gennem jagt, fiskeri og ødelæggelse af habitater.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne