Tvillingerne og Julemanden | |
---|---|
Information | |
Genre | Tv-julekalender |
Medvirkende | Anders Brink Madsen, Brian Lykke, Carsten Knudsen, Casper Crump, Lærke Winther Andersen, Sarah-Sofie Boussnina, Sigrid Husjord, Troels Malling Thaarup, Ivar, Benedikte Hansen med flere |
Spilletid | 30,00 min. |
Originalsprog | Dansk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 1 |
Antal afsnit | 24 |
Produktion | |
Produktionsland | Danmark |
Instruktør | Tilde Harkamp |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | TV 2 Danmark |
Musik | |
Komponist bag kendingsmelodi | Mads Langer |
Kronologi og andet | |
Relaterede shows | Ludvig og Julemanden |
Links | |
Tvillingerne og Julemanden på IMDb (engelsk) | |
Tvillingerne og Julemanden i DFI's filmdatabase | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Tvillingerne og Julemanden er en dansk julekalender fra 2013. Serien er produceret i et samarbejde mellem TV2 og Deluca Film ved producer og direktør fra Deluca Film Morten Rasmussen[1]. Serien genbruger karakterer fra "Ludvig og Julemanden" fra 2011, hvorved Lars Hjortshøj og Camilla Bendix igen er på rollelisten, mens hovedrollerne Peter og Signe spilles af debutanterne Martin Hempel Barkholt og Marie Højgaard Andersen. Samtidig medvirker Nicolaj Kopernikus, Benedikte Hansen, Casper Crump og Lærke Winther. Instruktør er Tilde Harkamp, der også stod bag kameraet på "Ludvig og Julemanden". Hovedforfattere på serien er forfatter Camilla Hübbe og manuskriptforfatter Anna Neye, som begge har deres debut med julefiktion. Tidligere har skuespiller Lærke Winther og manuskriptforfatter Anna Neye samarbejdet på serien ”Normalerweize”.
Katrine Vogelsang, fiktionschef på TV 2, har beskrevet handlingen i en pressemeddelelse[2]:
Der er tale om et helt nyt og spændende univers med en helt ny historie fuld af humor, spænding og magi og ikke så få udfordringer for den stakkels julemand Nicolas, der med stor succes samlede hele Danmark i december forrige år. | ||
Optagelserne varede i 16 uger[3] mellem 28. januar til 2. juli 2013[4]. Handlingen foregår i Nordjylland, hvoraf de fleste optagelser foregik ved Klarupgaard[5]. Der er også blevet filmet ved Klithusegaarden, Skallerup Seaside Resort, Thingbæk Kalkminer, Hirtshals Fyr, Hirtshals Havn, Aalborg Zoo og Helligåndsklosteret i Aalborg[6]. Produktionen har modtaget økonomisk støtte fra Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Visit Nordjylland og Spar Nord Fond, samt en bevilling på 1,4 millioner kroner fra Den Vestdanske Filmpulje.
Sangeren Mads Langer har skrevet og sunget titelsangen "En stjerneregn af sne".[7]