Tyskland ved OL

Tyskland ved de olympiske lege

Tysklands flag
IOC-kodeGER
National komitéDeutscher Olympischer Sportbund
eksternt link
Tyskland ved sommer-OL
Tyskland ved vinter-OL
Andre relaterede deltagelser
 Tysklands forenede hold (1956-1964)
 DDR (1968–1988)
 Vesttyskland (1968–1988)
 Saarland

Tyske udøvere har deltaget i de fleste olympiske lege siden de første moderne lege i 1896. Tyskland har arrangeret tre olympiske lege, Vinter-OL 1936 i Garmisch-Partenkirchen, Sommer-OL 1936 i Berlin og Sommer-OL 1972 i München. Tyskland var desuden blevet valgt til at arrangere Sommer-OL 1916 som blev aflyst på grund af første verdenskrig samt Vinter-OL 1940 som blev aflyst grundet anden Verdenskrig. Efter verdenskrigene blev Tyskland udelukket fra OL i 1920, 1924 og 1948.

Fra og med Vinter-OL 1956 til og med Sommer-OL 1964 deltog tyske udøvere som Tysklands forenede hold. Fra og med Vinter-OL 1968 til og med Sommer-OL 1988 deltog to separate tyske hold, Vesttyskland og Østtyskland. Mens landet var delt, boykottede de tyske stater hvert sit sommer-OL; i 1980 var Vesttyskland en af de 65 nationer som deltog i Den internationale boykot af sommer-OL 1980 i protest mod Sovjetunionens invasion af Afghanistan, og i 1984 var Østtyskland med Sovjetunionen og flere andre i boykotten af Sommer-OL i Los Angeles.

Udøvere for de forskellige tyske hold har totalt vundet 1681 medaljer, hvoraf 547 guld, 567 sølv og 567 bronze. IOK deler disse medaljer blandt fire landekoder; Tyskland – GER (1896–1952, 1992–), Tysklands forenede hold – EUA (1956–1964), Vesttyskland – FRG (1968–1988) og Østtyskland – GDR (1968–1988).


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne