Champions League Finale 2001 | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
![]() San Siro | |||||||
Turnering: | UEFA Champions League 2000-01 | ||||||
| |||||||
Bayern vandt straffesparkskonkurrencen 5-4 | |||||||
Dato: | 23. maj 2001 | ||||||
Stadion: | San Siro, Milano | ||||||
Man of the Match: | ![]() | ||||||
Dommer: | ![]() | ||||||
Tilskuere: | 79.000 | ||||||
Vejr: | Spredte skyer 20 °C | ||||||
UEFA Champions League finalen 2001 var en fodboldkamp der blev spillet den 23. maj 2001. Kampen blev spillet på San Siro i Milano, og skulle finde vinderen af UEFA Champions League 2000-01. De deltagende hold var tyske Bayern München og spanske Valencia C.F.. Kampen endte 1-1 efter ordinær spilletid, og blev afgjort efter straffesparkskonkurrence der endte 5-4 til Bayern München. Dette var tyskernes fjerde titel i turneringen, og deres første europæiske titel i et kvart århundrede. Det var Valencias andet nederlag i en Champions League finale i træk, da de året før havde tabt til Real Madrid. Alle målene i den ordinære spilletid blev scoret på straffespark, ligesom ét blev brændt, og da kampen endte i straffesparkskonkurrence, var det første gang at dette skete i turneringens historie.[1] Dette var sjette gang at en finale skulle afgøres efter straffesparkskonkurrence, og den anden under Champions League-formatet siden det blev indført i 1992-93.
Kampen blev Valencia træner Héctor Cúpers tredje europæiske finalenederlag i træk, efter at han i 1999 med RCD Mallorca tabte Pokalvindernes Turnering til S.S. Lazio, og i 2000 med Valencia tabte Champions League-finalen til Real Madrid. Det var Bayern træner Ottmar Hitzfelds anden titel i turneringen, efter han i 1997 vandt med Borussia Dortmund. Han blev den anden træner i turneringens historie, efter Ernst Happel, der har vundet med to forskellige hold.