US Open-mesterskabet i damedouble 2018

US Open 2018
Damedouble
Arrangement
ArrangørUnited States Tennis Association
Turnering nr.130
Dato(er)29. august - 9. september 2018
SpillestedUSTA Billie Jean King National Tennis Center
VærtsbyNew York City, USA
UnderlagHardcourt (DecoTurf)
KategoriGrand slam
Præmiesum$ 3.070.420 (ekskl. per diem)[1][2]
Vindere
DamedoubleAustralien Ashleigh Barty
USA CoCo Vandeweghe  (1. titel)

US Open-mesterskabet i damedouble 2018 var den 130. turnering om US Open-mesterskabet i damedouble. Turneringen var en del af US Open 2018 og blev spillet i USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City, USA i perioden 29. august - 9. september 2018.

Mesterskabet blev vundet af Ashleigh Barty og CoCo Vandeweghe, som dermed begge vandt deres første grand slam-titel i deres respektive karrierer, efter at de to spillere tilsammen tidligere havde været i seks grand slam-finaler i damedouble og mixed double uden at smage sejrens sødme. I finalen vandt den australsk-amerikanske duo over Australian Open-mestrene Tímea Babos og Kristina Mladenovic, der var seedet som nr. 2, med 3-6, 7-6(2), 7-6(6) i en kamp, der varede 2 timer og 30 minutter og blev spillet med skydetaget lukket på Arthur Ashe Stadium. De 13.-seedede vindere havde undervejs til deres første grand slam-finale som makkere besejret det topseedede par, Barbora Krejčíková og Kateřina Siniaková, i semifnalen og afværgede i løbet af finalen to matchbolde ved stillingen 4-5 (15-40) i andet sæt og en matchbold i det afgørende sæts tiebreak ved stillingen 5-6. Parret vandt dermed deres anden titel i 2018, idet de tidligere på sæsonen havde vundet Miami Open 2018.[3][4]

Latisha Chan og Martina Hingis var forsvarende mestre, men efter Hingis' karriestop stillede Chan op til sit titelforsvar sammen med Viktorija Azarenka. Det taiwanesisk-hviderussiske par blev slået ud i anden runde, hvor de opgav midt i første sæt mod Raquel Atawo og Anna-Lena Grönefeld.

  1. ^ US Open - 2018 US Open Prize Money to Reach $53 Million (17. juli 2018) (engelsk)
  2. ^ US Open - 2018 US Open Prize Money (engelsk)
  3. ^ US Open - CoCo Vandeweghe and Ashleigh Barty claim US Open women's doubles title in thriller (9. september 2018) (engelsk)
  4. ^ WTA - Barty, Vandeweghe rule for first major title at US Open (9. september 2018) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne