US Open i herresingle 2015 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | United States Tennis Association |
Turnering nr. | 135 |
Dato(er) | 31. august – 13. september 2015 |
Spillested | USTA Billie Jean King National Tennis Center |
Værtsby | New York City, USA |
Underlag | Hardcourt (DecoTurf) |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | $ 17.388.900 (ekskl. per diem)[1] + $ 587.500 i US Open Series-bonus |
Vindere | |
Herresingle | Novak Djokovic (2. titel) |
US Open-mesterskabet i herresingle 2015 var den 135. turnering om US Open-mesterskabet i herresingle. Turneringen var en del af US Open 2015 og blev spillet i USTA Billie Jean King National Tennis Center i Flushing, Queens, New York City, USA i perioden 31. august – 13. september 2015.
Mesterskabet blev vundet af Novak Djokovic, som i finalen besejrede Roger Federer med 6-4, 5-7, 6-4, 6-4, og som dermed sikrede sig sin anden US Open-titel i herresingle og sin 10. grand slam-titel i alt i karrieren.[2][3]
Tidligere på sæsonen havde Novak Djokovic også vundet Australian Open og Wimbledon-mesterskabet, samt tabt i finalen i French Open. Med tre sejre og en finaleplads fuldførte serberen den bedste grand slam-sæson i herresingle, siden Rod Laver vandt alle fire grand slam-turneringer i 1969, og tangerede dermed Roger Federers grand slam-statistik for sæsonerne 2006 og 2007.
41 af turneringens 127 kampe blev dømt af kvindelige hoveddommere, men for første gang i mesterskabets historie var der en kvinde i dommerstolen i finalen i herresingle, som blev dømt af britiske Eva Asderaki-Moore.[4]