US Open i damesingle 2015 | |
---|---|
![]() Flavia Pennetta vandt titlen for første gang. | |
Arrangement | |
Arrangør | United States Tennis Association |
Turnering nr. | 129 |
Dato(er) | 31. august – 12. september 2015 |
Spillested | USTA Billie Jean King National Tennis Center |
Værtsby | New York City, USA |
Underlag | Hardcourt (DecoTurf) |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | US$ 17.388.900 (ekskl. per diem)[1] + US$ 202.500 i US Open Series-bonus |
Vindere | |
Damesingle | ![]() |
US Open-mesterskabet i damesingle 2015 er den 129. turnering om US Open-mesterskabet i damesingle. Turneringen er en del af US Open 2015 og bliver spillet i USTA Billie Jean King National Tennis Center i Flushing, Queens, New York City, USA i perioden 31. august – 12. september 2015.
Finalen var meget overraskende et opgør mellem de to italienere Flavia Pennetta og Roberta Vinci, der begge var i deres første grand slam-finale i damesingle, og som samtidig (som nr. 28 og 43 på verdensranglisten) var den tredje- henholdsvis femtelavest rangerede finalist i US Open-mesterskabet i damesingle i den åbne æra.[2][3] Mesterskabet blev vundet af Flavia Pennetta, som vandt finalen med 7-6, 6-2, og som dermed vandt sin første grand slam-titel i damesingle i karrieren, og den anden grand slam-titel i alt. Indtil da havde hendes bedste resultat i single været en semifinaleplads ved US Open i 2013. Det skulle også vise sig at blive den sidste, for i sin tale efter finalesejren offentliggjorde hun, at hun indstillede sin karriere. Hun blev dermed den ældste (33 år) førstegangsvinder af en grand slam-titel i damesingle i den åbne æra, og hun satte også ny rekord for flest spillede grand slam-turneringener (49) for en førstegangsvinder.[4]
Den forsvarende mester og topseedede Serena Williams havde muligheden for at blive den første spiller, der vandt alle fire grand slam-titler i damesingle i samme kalenderår, siden Steffi Graf udførte bedriften i 1988, men hun tabte i semifinalen til Roberta Vinci med 6-2, 4-6, 4-6. De seedede spillere havde det generelt vanskeligt i årets turnering. Kun tre af de ti højst seedede spillere klarede sig videre fra anden runde, og kun tre af de seksten spillere i ottendedelsfinalerne var seedet blandt de bedste seksten.